
Dronning Mary har boet i Danmark gennem mere end 20 år, men hjemme i Australien har de bestemt ikke glemt hende.
Torsdag har kongeparret besøgt Tasmanien i forbindelse med statsbesøget, og Mary blev taget imod som en vaskeægte superstjerne hjemme i Hobart, hvor hundredevis af mennesker var mødt op for at få et glimt af den hjemvendte dronning, der er tilbage Down Under for første gang siden tronskiftet.
I forbindelse med en kort byvandring gennem Hunter Street spurgte pressen, hvad det betød for dronning Mary at være tilbage og modtage den velkomst, og hun var tydeligt bevæget.