
Jørn Hjorting er blevet 95 år, og han har det efter omstændighederne godt i dag, selvom hans hverdag har ændret sig markant efter en faldulykke for et par år siden.
Hjorting brækkede lårbenet i 2023, men han har det i dag ganske godt og bor sammen med sin elskede kone Erna i ældrebolig med tre værelser.
Jørn Hjorting har brug for støtte
Efter den gamle radio- og tv-legendes uheld i huset i Holte i Nordsjælland, har han haft problemer med at gå.
– Jeg kan ikke gå uden rollator, siger han til Ekstra Bladet, og han forklarer i samtalen over telefonen, at der også er problemer med hørelsen.
Men status er, at Jørn og Erna Hjorting klarer sig selv i deres lejlighed, som de fik tildelt, efter begge havde oplevet at falde hjemme i deres hus.
I dag tøffer både Jørn og Erna Hjorting ifølge deres datter rundt med hver sin rollator.