
Et hav af mennesker strømmede til Garnisonskirken tirsdag formiddag for at sige det sidste farvel til Susanne Heering.
Den tidligere balletdanser og danseskolejer døde den 18. april, og 10 dage senere var hendes nærmeste venner og familie samlet for at tage afsked med hende.
Annonce
Ude foran kirken stod Susanne Heerings fire børn, Christel, Peter, Christoffer og Gregers, for at tage imod de mange gæster, der ankom for at sige farvel til deres mor.
Blandt gæsterne var også Susanne Heerings to veninder, prinsesse Benedikte og dronning Margrethe, der ankom som nogle af de sidste, og de royale søstre blev modtaget med kram og kindkys af deres afdøde venindes børn.