Dennis Knudsen i samfundstjeneste: Renser toiletterne på havnen

Dennis Knudsen i gang med samfundstjeneste: “Det er en helt anden verden”

Dennis Knudsen er nu begyndt at afsone sin samfundstjeneste på Vedbæk Havn efter dommen i sagen om bestikkelse i forbindelse med en teoriprøve.

Den kendte stylist fortæller, at arbejdet indtil videre har været en positiv oplevelse – og samtidig noget helt anderledes end den hverdag, han normalt lever.

I marts blev Dennis Knudsen idømt 20 dages betinget fængsel samt 40 timers samfundstjeneste. Anklagemyndigheden havde ellers krævet 30 dages ubetinget fængsel, mens hans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, argumenterede for frifindelse.

Nu er samfundstjenesten begyndt, og den foregår på Vedbæk Havn, hvor Dennis Knudsen de seneste uger har udført forskellige praktiske opgaver. Ifølge ham selv består arbejdet blandt andet af at feje områderne på havnen, male mindre områder og sørge for, at toiletterne fremstår rene og pæne.

Kendisfrisøren er meget begejstret for sit nye”job

Ved gallapremieren på filmen “Ustoppelig” fortalte han til Ekstra Bladet, at han faktisk er blevet glad for arbejdet.

Han fortæller samtidig, at arbejdet foregår i et roligt tempo, hvor han typisk arbejder mellem fire og otte timer om ugen.

– Jeg er jo på en eller anden måde videre. Jeg har accepteret dommen, men jeg havde det rigtig svært ved det, fordi jeg helst ville have anket, sagde han tidligere til Ekstra Bladet.

Ifølge Dennis Knudsen var beslutningen også økonomisk begrundet. Hans advokat vurderede, at det ville være vanskeligt at vinde en ankesag mod staten og politiet, og samtidig risikerede han endnu en omgang sagsomkostninger.

Men indtil videre ser det ud til, at kendisfriøren har taget imod udfordringen med godt humør.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *