73-årig kvinde fundet druknet i Horsens Fjord

Lørdag aften var en stor redningsindsats igang ved Horsens Fjord.

Indsatsen foregik mellem Alrø og Borre Knob nord for Glud.

Der var både politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere i området.

Fem personer var ude at svømme og kom i havsnød. En 73-årig kvinde omkom i den forbindelse.

Du kan læse vores liveblog herunder.

Nyeste først

Ældste først

73-årig kvinde død

Sydøstjyllands Politi skriver i en opdatering, at en 73-årig kvinde er død i Horsens Fjord. 

Kvinden, der er fra Horsens, var sammen med fire andre ude at svømme i fjorden, da de kom i havsnød.

Indsatsen er afsluttet, og alle personer er reddet op af vandet. Herunder altså den 73-årige døde kvinde. 

De pårørende er underettet om ulykken, skriver politiet, der ikke har yderligere kommentarer.DelKopiér link

Intet nyt fra politiet

TV2 Østjylland har søndag morgen været i kontakt med vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, der fortæller, at der pt. ikke er mere information omkring ulykken, der kan deles med offentligheden.

Vi kan derfor hverken fortælle, hvordan ulykken kunne ske, under hvilke omstændigheder eller om tilstanden på de øvrige involverede.

Politiet forventer måske at kunne melde mere ud på tirsdag.DelKopiér link

Politiet har en opfordring til vidner og pårørende

Sydøstjyllands Politi skriver, at alle myndigheder forlader stedet. 

Og så bringer politikredsen en vigtig påmindelse:

Har du været involveret i hændelsen, været vidne eller er du pårørende, kan du få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.“DelKopiér link

Brandvæsenet henviser til politiet

TV2 Østjylland har netop været i kontakt med Sydøstjyllands Brandvæsen, der også har været kaldt til redningsopgaven på Horsens Fjord. 

Her er meldingen, at brandvæsenets indsatsleder har forladt området – og ellers henvises der til Sydøstjyllands Politi, der stadig ikke besvarer opkald. 

Foto: Presse-fotos.dk

DelKopiér link

Tre personer fundet

Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour siger nu til TV2 Østjylland, at tre personer er blevet fundet.

Han kan ikke fortælle, hvordan de er havnet i vandet – og han kan heller ikke udtale sig om tilstanden på de tre personer. 

Den opgave ligger hos Sydøstjyllands Politi. TV2 Østjylland har gentagne gange forsøgt at få kontakt til politikredsen. Indtil videre uden held.DelKopiér link

Også flere køretøjer

Foruden de tre helikoptere er flere køretøjer også i området. 

Blandt andre to ambulancer og flere køretøjer fra Sydøstjyllands Brandvæsen.

Det fremgår af billeder fra stedet. 

Foto: Presse-fotos.dk

DelKopiér link

Leder efter tre personer

Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour oplyser nu til Ritzau, at opgaven drejer sig om eftersøgning af tre personer.DelKopiér link

Forsvaret bekræfter: Eftersøgning til havs

Forsvarets søredningstjeneste har en helikopter indsat til indsatsen ved Horsens Fjord. Det bekræfter Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour for TV2 Østjylland.

Opgaven lyder på eftersøgning til havs, fortæller han. 

Til Ritzau uddyber han, at eftersøgningen drejer sig om tre personer. 

Foto: Presse-fotos.dk

DelKopiér link

To lægehelikoptere til stede

Ifølge billedmateriale, som TV2 Østjylland har modtaget fra stedet, er der tre helikoptere til stede. 

To af dem er lægehelikoptere. 

Foto: Presse-fotos.dk

DelKopiér link

Uvist hvad der er sket

TV2 Østjylland har endnu ikke haft held til at få uddybende oplysninger fra Sydøstjyllands Politi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *