
Komtesse Athena bliver i dag konfirmeret i Washington D.C. – og der er allerede kommet et par hilsner til konfirmanden.
I dag er det en stor dag for komtesse Athena, der bliver konfirmeret i Georgetown Lutheran Church i Washington D.C.
I anledning af den store dag, har kongehuset delt en række private billeder fra familiealbummet, hvor man ser komtesse Athena i alle aldre.
Det søde opslag har allerede fået et væld af kommentarer med varme lykønskninger til konfirmanden.
Heriblandt er der tre kendte personligheder, der også har sendt en lille “hilsen”.
Det er nemlig grev Nikolai, Benedikte Thoustrup og grevinde Alexandra, som har givet et like til kongehusets opslag.


De er dog ikke de eneste, der synes godt om de søde billeder.
Dronning Marys stylist, Anja Camilla Alajdi, og Kasper Astrup, dronning Marys frisør, har også liket det søde opslag.