
Det var personlige, rosende og imødekommende ord, der blev delt mellem Sam Mostyn, Australiens generalguvernør, og kongeparret søndag eftermiddag i Canberra.

Samtalen med Australiens generalguvernør Sam Mostyn i Government House i Canberra.
Foto: Jesper Sunesen
Sam Mostyn, Australiens generalguvernør, fremhævede dronningens indsats og understregede flere gange, hvor megen glæde, hendes besøg i Australien vakte, mens dronning Mary blandt andet af hjertet takkede for, at australierne stadig husker hende i hendes fødeland.
Og dronningen takkede for den yderst hjertelige velkomst, kongeparret indtil videre har oplevet fra australiernes side.
Ifølge BILLED-BLADETs udsendte Ulrik Ulriksen fik dronningen blanke øjne under samtalen.

Dronningen var i højt humør og blev også rørt under samtalen med generalguvernøren i Canberra.
Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Kong Frederik takkede også for den flotte velkomst fra australiernes side og talte om det tætte bånd mellem Danmark og Australien.
Foto: Jesper Sunesen
Derudover understregede dronningen, at det for hende er en både personlig og fagligt vigtig rejse – kongeparrets statsbesøg i Australien.