Efter aflysning af politikerbal: Kong Frederik og dronning Mary forkæler de hjemløse med festmåltid

Det skulle have været en festlig aften på Christiansborg Slot, hvor kong Frederik og dronning Mary fredag den 27. februar skulle have afholdt det længe ventede politikerbal.

Men sådan blev det ikke. Den stort anlagte gallafest blev aflyst i sidste øjeblik, torsdag den 26. februar, efter at statsminister Mette Frederiksen udskrev valg.

Det betød, at al mad, der var forberedt til den store aften, nu alligevel ikke skulle serveres.

Men heldigvis går det ikke til spilde. For at forhindre madspild er den del af maden fra det aflyste politikerbal, der ikke kan gemmes, blevet doneret til Kirkens Korshær.

Og det er faldet i særdeles god jord hos organisationen, der hjælper udsatte mennesker.

Forkæler de hjemløse

Kirkens Korshær har nemlig delt en video, hvor chefen Jeanette Bauer fortæller, at der netop er blevet leveret 220 kuverter fra den aflyste gallafest til Natcaféen på Stengade.

Hun forklarer, at de hjemløse normalt kæmper for at få råd til deres næste måltid, og nu kan de tilbyde noget ekstra lækkert til dem.

I videoen ser man, at der bliver båret en masse store foliebakker med mad ind på Natcaféen.

Så selv om der ikke bliver fest på Christiansborg Slot, så kan de hjemløse altså få glæde af deres eget festmåltid fredag aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *