Har været en dyb hemmelighed længe: Sebastian Bull afslører kæmpe nyhed

Kort efter nytår tog Sebastian Bull hele vejen til Indien for at være med på optagelserne til et dengang hemmeligt filmprojekt.

På skuespillerens Instagram har man de seneste måneder løbende kunnet få en fornemmelse af, at det var et projekt i en ganske stor størrelse, han havde landet en rolle i.

Efter 121 dage vendte Sebastian Bull hjem til Danmark for få uger siden, og endelig må han nu tale højt om, hvad han har arbejdet på de seneste måneder.

Mest Sete: Interview med Finn Nielsen til Dirch Passers 100 års-fødselsdag fejring

Han spiller nemlig en af de bærende roller i den kommende actionthriller ”The Peasant”.

Senest har Sebastian Bull herhjemme været aktuel i ”Sommerdahl”, men det er stjerner i en lidt anden liga, han har arbejdet sammen med i Indien.

Det er den internationale stjerne Dev Patel, der har skrevet og instrueret den nye film, hvor han også spiller hovedrollen.

Annonce

Han er særligt kendt for sin medvirken i ”Slumdog Millionaire”, ”Monkey Man” og ”Lion”. For sidstnævnte blev han nomineret til en Oscar.

Sebastian Bull har netop indspillet Dev Patels nye film.

Sebastian Bull har netop medvirket i Dev Patels nye film.

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

30-årige Sebastian Bull gjorde sig for alvor bemærket, da han i 2024 havde den ene hovedrolle i den danske film ”Vogter”. Nu har han netop indspillet sit første internationale projekt.

”The Peasant” handler om en hyrde og udspiller sig i det 14. århundrede. Han tager på et hævntogt mod de lejesoldater, som har hærget hans landsby.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår filmen med den danske stjerne får premiere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *