Hun troede, hun havde mistet sin veninde for evigt, men Mary gav aldrig slip

– Jeg har tit spurgt mig selv, om det var højere magter, der greb ind og sørgede for, at jeg skulle møde min udkårne og livsledsagerske i Sydney of all places, længst ude på kloden, og første gang nogensinde jeg var i Australien.

Sådan har kong Frederik i ”Kongeord” beskrevet det livsændrende møde med Mary på baren Slip Inn en sommeraften i Sydney i forbindelse med OL i 2000.

Den danske kronprins og den ukendte australske kvinde blev forelskede, og deres liv blev for altid ændret.

Hjemme i Australien blev tingene også ændret, efter Mary flyttede til den anden side af jorden.

Fakta

Hvem er Amber Petty?

  • Født 12. august 1970
  • Har bl.a. arbejdet som kundeansvarlig og PR-manager i reklamebranchen.
  • I en årrække var hun klummeskribent og radiovært i Australien.
  • Var sammen med Marys to søstre, Jane og Patricia, brudepige ved det kongelige bryllup i 2004.
  • Gennem årene har Amber Petty flere gange gjort sig (uheldigt) bemærket i medierne. Bl.a. da hun i en periode var kæreste med hotelmillionæren og tidligere dørmand Mark Alexander-Erber, som havde rockerforbindelser. Han var ovenikøbet gift. I 2008 poserede Amber, som var radiovært på en radiostation i Adelaide, nøgen på stationens hjemmeside. Det skete som led i en kampagne for kvindekroppens mangfoldighed.
  • Amber Petty deltog i 2006 i anden sæson af Celebrity Survivor, hvor pengepræmien skulle gå til en velgørenhed. Amber valgte australsk Røde Kors. Hun blev dog stemt ud på dag 9.
  • Hun udkom i 2021 med sin memoir, ”This is not a Love Song”.
  • I dag er Amber Petty storyteller og driver sit eget PR-bureau.

Veninden Amber Petty har ved flere lejligheder fortalt om, hvordan hun var bange for at miste Mary for evigt.

Til det australske medie 9Honey har Amber Petty beskrevet det som at ”miste en stor kærlighed”.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/20260318_JSU9958.jpg

Dronning Mary hilste hjerteligt på Amber Petty ved returarrangementet i Melboune under kongeparrets statsbesøg i Australien.

Foto: Jesper Sunesen

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/20260318_JSU9835.jpg

Amber Petty i farverig kjole til kongeparrets returarrangement i Melboune.

Foto: Jesper Sunesen

– Jeg mistede en stor kærlighed, og jeg vidste ikke, hvad fremtiden ville bringe for nogen af os. Det var et stort tab og en stor afsked for mig, har Amber Petty fortalt til 9Honey.

Annonce

I et interview med australske 7News har hun fortalt, at et venskab ændrer sig, når den ene bliver gift, uanset om der er kongelige indblandet eller ej. Venskabet, som man kendte det, er slut.

Heldigvis viste det sig, at Mary aldrig gav slip på deres venskab.

– Vi er stadig meget, meget tætte den dag i dag, så jeg har ikke mistet hende – men jeg mistede det, vi havde, og jeg elskede det, vi havde. Vi var så tætte, og vi kunne tale om alt, når vi havde lyst – og det blev taget fra mig, sagde Amber Petty i interviewet med 7News.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/BB-0000048172-%281%29.jpg

Amber Petty ses i baggrunden ved kareten, som kørte brudeparret i København, 2004.

Foto: Ulla Aue

BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer fortæller, at dronning Mary finder tid til at se Amber, når hun er hjemme i Australien.Læs ogsåJohn Donaldson i dag: Tæt på familien

– Der kan Mary jo bare være sig selv. Den gamle Mary. Jeg blev dog ret overrasket over Ambers ord om, hvor bange hun havde været for at miste Mary. Hun var meget ærlig, Amber, og følte, at noget var blevet taget fra hende. Men jeg tænker, at det viser, at deres venskab er meget stærkt, og at Mary – på trods af skandalerne, der har fyget om Amber igennem årene – har værdsat det og holdt fast i, hvad de havde.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/BB-0000047956-%281%29.jpg

Amber Petty var brudepige sammen med Marys søstre, Jane og Patricia, ved brylluppet i 2004.

Foto: Martin Høien

I bogen ”Kronprinsesse Mary fortæller til Anne Wolden-Ræthinge” fra 2004, fortalte Mary, at hun ikke vil lade sig påvirke af omverdenens meninger. Hun vil selv danne sig sine indtryk.

Annonce

– Jeg føler, jeg har en fornemmelse for andre mennesker, og hvem de er. Jeg tror ikke, jeg er forudindtaget eller dømmende. Så hvis nogen fortæller mig noget negativt om en person, så vil jeg ikke tænke i de baner. Jeg vil selv møde denne person og danne mig mit eget indtryk og så først reagere derefter. Jeg vil stole på min egen intuition. Og når jeg tænker på, hvad jeg har været igennem disse tre et halvt år, må jeg ærligt sige, at den ikke har svigtet mig. Det vidner mine venner om i dag. Både her i Danmark og i Australien, fortæller Mary i bogen, der udkom i 2004.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *