Hvad nu med Trine og børnene? Rosa Kildahl tvunget til at holde lav profil

Rosa Kildahl var i strålende humør, da hun dukkede op til Odense Sommerrevy i selskab med ægtemanden Carsten.

Hun ser dog frem mod en periode, hvor hun ikke kommer til at være helt så aktiv.

Hun skal nemlig under kniven og have en ny hofte i maj.

Det betyder blandt andet, at 68-årige Rosa Kildahl i år ikke har mulighed for at rejse med sin datter, Trine Vingegaard, og børnebørnene Frida og Hugo, når Jonas Vingegaard skal køre Tour de France.

– Nej, det kan jeg ikke, og heller ikke til Giro’en, som Jonas kører nu. Så det må vi simpelthen se på tv, fortalte en ærgerlig Rosa Kildahl til BILLED-BLADET og tilføjede:

– Vi skal holde ferie i Danmark i år, fordi jeg skal have den nye hofte, så jeg holder lidt lav profil.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-05-09/20260508_JSU3660.jpg

Rosa Kildahl og ægtemanden Carsten til premieren på Odense Sommerrevy.

Foto: Jesper Sunesen

Skønne børnebørn

Hun plejer at være en stor hjælp for datteren Trine, når Jonas Vingegaard kører cykelløb, men i år må de klare sig uden Rosa.

– Ja, det kan vi næsten ikke overskue, udbrød hun med et grin og tilføjede:

– Ej, det passer ikke. Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe med at passe sådan et par skønne unger. Så det bliver ikke noget problem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *