
Hver torsdag kunne seerne følge den storbarmede realitystjerne i tv-programmet ‘Irina i stykker’, hvor hun fremstod sølle og forladt.
I programmet flyttede hun fra hotel til hotel, med alle sine ejendele pakket i kufferter – samtidig med at hun, havde en presset økonomi.
Den forladte Irina, fandt dog lynhurtigt, en ny forsørger i form af den 10 år yngre Carl Knast
I tv-programmet Irina i stykker fulgte seerne uge efter uge, hendes turbulente periode efter skilsmissen fra Morten ‘Faustix’ Olsen.
Her fortalte hun åbent om en presset økonomi, mens hun rejste rundt mellem forskellige hoteller på Sjælland med sine ejendele pakket ned i kufferter.
-Jeg har virkelig følt mig rodløs i den her periode, lød det blandt andet fra Irina Olsen i programmet.
Nu er der dog tegn på mere stabile tider for influenceren, for nu har Irina Olsen købt en stor ejendom er på 220 kvadratmeter i Nordsjælland.
Det nye hus ligger i samme område, hvor hun tidligere boede sammen med sin eksmand, inden parrets fælles bolig blev solgt efter skilsmissen.

Siden da har Irina Olsen både opholdt sig på hoteller og boet hos sin mor i Nivå, mens hun ledte efter et nyt sted at slå sig ned.
-Jeg glæder mig bare til at få et sted, der føles som hjemme igen, har hun fortalt i programmet.
Ifølge oplysningerne får hun nøglerne til den nye bolig 1. juni, og meget tyder derfor på, at den omtumlede periode snart er fortid