
Dronning Margrethe har fået besøg af kong Frederik og prinsesse Isabella.
Kong Frederik og prinsesse Isabella har lørdag besøgt dronning Margrethe, der er indlagt på Rigshospitalet.
Det oplyser kongehuset til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Kongehuset oplyste torsdag, at dronning Margrethe var blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe.
Fredag kom nyheden om, at hun havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
Det vides ikke, om dronning Margrethe har fået andre besøg eller hvor mange gange, de har været på besøg.