Torsdag nød Moderaternes formand lidt fritid væk fra regeringsforhandlingerne. Og selvom det går fremad, mener han ikke, at der er en regering lige om hjørnet

Det er ikke meget fritid, som Lars Løkke Rasmussen holder for tiden.
Moderaternes formand har travlt med regeringsforhandlinger, men torsdag havde han alligevel lidt tid til at more sig – alt imens at danskerne venter på, at der kommer en ny regering.
Først var Løkke til stede til Özlem Cekic’ 50-års fødselsdagsfejring som fandt sted i Arbejdermuseets festsal.
Her var politikeren også på scenen for at holde en kort tale.

Gad vide om Özlem Cekic fik insiderviden på, hvornår den nye regering kommer?
Foto: Lars H. Laursen
Senere på aftenen gik turen så til Bakken, hvor Lars Løkke Rasmussen havde fået selskab af konen Sólrun til premieren på Cirkusrevyen.
Og så kunne man tænke, hvordan han overhovedet har timer i døgnet til at nå alt det, når der i disse dage er vigtige regeringsforhandlingsmøder.
Annonce
– Det er aften. Klokken er 20.10. Arbejdsdagen er slut, fortæller han til SE og HØR og resten af den fremmødte presse.
Adspurgt om Cirkusrevyen var vigtigere end regeringsforhandlingerne og en ny regering til danskerne var svaret tvetydigt.
– Det ved jeg ikke, om det er, men døgnet er heller ikke slut endnu. Når revyen er slut, er der stadig masser af døgnet tilbage. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at holde to timers pause.