
Lastbilchaufføren, som tidligere torsdag kørte ind i en mur ved en lagerbygning i Aabenraa, er afgået ved døden. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en Politi Update. Lastbilchaufføren, der var en 76-årig tysk mand, fik et ildebefindende, da han bakkede lastbilen ind i en hal. Ingen andre kom til skade i forbindelse med ulykken. De pårørende er blevet underrettet.