
Kongehuset har torsdag delt et skønt opslag med kongeparrets tvillinger, Vincent og Josephine, på de sociale medier.
Her ser man dem forberede sig på deres konfirmation den 18. april i Fredensborg Slotskirke sammen med kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil forestå den kirkelige højtidelighed.
Det skete i weekenden, hvor de sammen hjemme på Amalienborg havde en samtale med den kongelige konfessionarius om tro, kristendom og den forestående konfirmation.
I opslaget afslører kongehuset også, at tvillingerne gennem de seneste måneder deltaget i konfirmationsforberedelse sammen med deres respektive klasser.
Og det giver god mening, fordi de går på hver deres skole i hver deres landsdel – prins Vincent er elev på Tranegårdskolen i Hellerup, mens prinsesse Josephine er elev på Spir Efterskole ved Juelsminde.