Røde partier kommer med krav til ny regering

Hvis SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet skal lægge sine mandater bag en kommende regering, kommer det med et krav om, at der vedtages en natur- og biodiversitetslov med bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet natur.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse mandag i forbindelse med et pressemøde.

– Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve naturen – høre sanglærken kvidre og spotte smukke sommerfugle i landskabet – skal vi have en rød regering, og den skal hurtigt sætte gang i det her arbejde, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Dertil skal der i de kommende år etableres mindst ti signaturprojekter, mere urørt skov og udpeges flere naturnationalparker, og der skal udtages landbrugsjord med højt natur- og biodiversitetspotentiale for eksempel lavbundsjorde og ådale, hvor naturen skal genoprettes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *