Valgt til Årets kjole i BILLED-BLADET for 15 år siden: Nu ser dronning Marys smukke gallakjole helt anderledes ud

Dronning Mary strålede søndag i en drøm af en blondekjole af Jesper Høvring ved den store statsbanket i Canberra på andendagen af kongeparrets statsbesøg i Australien.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-15/20260315-103646-L-6090x4060ma-%281%29.jpg

Dronning Mary gjorde en fornem entré ved statsbanketten søndag i Canberra.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Syet om flere gange

Den jadegrønne gallakjole, der fik dronningen til at ligne en græsk gudinde, er skabt i florlet silkeorganza og smukt draperet over den ene skulder og med et imponerende slæb.

Dronning Mary har båret den flere gange før – i forskellige udgaver og med en del ændringer undervejs.

Første gang i 2010

Første gang dronning Mary bar kjolen var ved kronprinsesse Victorias bryllup med prins Daniel i 2010.

Dengang var den i en mere enkel, men ligeså elegant udgave.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-15/BB-683298.jpg

Daværende kronprinsesse Mary i kjolen af Jesper Høvring ved brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling i Stockholm.

Foto: Martin Høien

Året efter strålede hun i samme kjole ved gallaaftenen ”Starry Starry Night 2011” på Crown Casino i Melbourne.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-15/BB-874543.jpg

Daværende kronprinsesse Mary i den fornemme Jesper Høvring kjole ved Frederiks og Marys officielle besøg i Australien i november 2011. Mary bar den ved Alannah and Madeline Foundations velgørenhedsarrangementetpå Crown Casino.

Foto: Hanne Juul

BILLED-BLADETs læsere var så vilde med den, at de efterfølgende valgte den til Årets kongelige kjole 2011.

Senest vi så dronning Mary i den florlette kjole var ved den jordanske kronprins´ bryllup i Jordan i 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-15/20240106-213007-7-3287x4370ma.jpg

Den 6. januar 2024 deltog Frederik og Mary i bryllupsfesten for kronprins Al Hussein af Jordan og prinsesse Rajwa. Her så Mary magisk ud i den fine festkjole af Jesper Høvring.

Foto: Via Newspix International/Ritzau Scanpix

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *